Hej kære mad - entusiast, 

Velkommen til min blog og tak allerede for kigget. 

Du er kommet til en verden, hvor du får en WOW oplevelse når jeg fortæller hver gang  min lille historie - det håber jeg i hvert fald - .

Du skal ikke have en masse spørgsmål når du ser på billederne her på siden og du skal heller ikke tænke på meget, når du spiser min MAD, derfor får du en omgang info  HER og NU. 

Lad os starte med den vigtigste spørgsmål. 

Hvem er jeg mon?

Jeg hedder ASLIHAN, jeg er født og opvokset i ANTALYA, Kemer- Camyuva landsby. Jeg har haft livets glade af at være født i den turistisk by i TYRKIET. Jeg elskede fuldstændig den by, og det gør jeg stadig. I min barndom og ungdom har jeg har været altid fantasifuld og kørte med små projekter hist og her. Den entusiasme jeg havde i mig, gav mig altid lys og lyst til at prøve alt, lige meget hvor udfordrende tingene var. Så jeg blev aldrig bange for det NYE.

  Jeg elskede også at lege med dukker som alle piger nu gør. Det førte mig til at se mange gode facader om mennesker for det er nok det  der gjorde mig nysgerrig om tøj, hus, design og sidst men ikke mindst om relationerne mellem mennesker. Dette lyst gav mig opbakning om at læse pædagogik i en alder på 14. Jeg tog en erhvervsuddannelse på gymnasium og endte med at være børnehavepædagog i mit hjemland. Efter 2 år som børnehavepædagog følte jeg at jeg manglede det SJOVE i mit liv. Derfor skiftede jeg hurtigt mit job med lidt sjovere en. Jeg blev klubpædagog efter 3 måneders kursus og begyndte at arbejde i 5 stjernet hoteller. På alder 20 som en pige er det ret overbevisende i min kultur at kunne lave /gøre visse ting, så jeg var stolt af mig selv og min personlige udvikling. Jeg nød det hvert eneste sekund som klubpædagog. Der var scene, der var lys, der var dans, der var al verdens mennesker du kan møde, hver dag. Der var et hav af muligheder for dem der gerne vil noget med deres liv. 

 Nævnte jeg at sige, at jeg er en kæmpe entusiast om at vide ALT. Min videbegærlighed førte mig til steder, kulturer jeg vil opdage, udforske. "Et menneske , et sprog! " siges i vores land som ordsprog. "Vejen til at lære at kende et menneske er at lære dets menneskes sprog." blev så min motto og førte mig til at lære 4 sprog på knap nok 3 år. - Jeg sagde det jo, jeg er videbegærlig med stort V. Jeg tog altid hver chance og udfordringer med et stort smil på læben. Dette syn gav mig kun det positive oplevelser i mit liv. 

 Heldigt blev jeg til også, da jeg blev gift og skilt med en fra Danmark og har fået et barn, som jeg elsker over alt i verden, og som mor har jeg verdens dejligste søn på 7 år nu. 

 Min rejse er ikke slut endnu. Jeg er bosat i Danmark sammen med min søn, og er lige færdiguddannet min professionbachelor i pædagoguddannelsen og er lige så videbegærlig som jeg er 7 år, og fortsætter nu med at læse. Jeg starter efter sommerferien til min kandidatuddannelse i general pædagogik, hvilket jeg glæder mig til over ALT.  

 Som sagt jeg havde altid projekter hist og her da jeg var i Tyrkiet, det har jeg stadig. Og det her blog er en af mine projekter som jeg gerne vil gøre det større i fremtiden. Jeg er ikke guru, jeg er heller ikke uddannet KOK. Det er bare MIG, der har smagt verdens mad i mit  klubpædagog liv i 5 stjernet hoteller, og har vist nok opnået dette punkt, hvor jeg syntes at TYRKISK KØKKEN er den BEDSTE, når jeg skal vælge MAD. 

Især hvor jeg kommer fra, Antalya, kendt med sine Yörük´s mad. - Retter som blev lavet af mennesker der rejser rundt i året rundt fra landsby til bjerge-bjerge til marker osv. -  Min smag kommer mest fra dem tror jeg nok. Jeg elsker spiser kød så længe det er lavet i GUVEC/çömlek-testi (gryde/vase lavet af lerjord) eller på grill, ellers er jeg nok meget til grøntsager. Derfor mit valg om at lave traditionalle mad vil nok afspejle retter fra forskellige grøntsags mad, hvor jeg elsker servere for mine venner og gæster. Hvis man skal spise en ægte traditionel mad min overbevisning er det at man skal respektere alle ingredienser og gør det RIGTIGT. Mad skal ikke laves i ovnen, maden skal forberedes som gammeldags over bålet. 

 Det er derfor jeg elsker de danske traditioner i DANMARK. I har dette bål - kulturer stadig. Der skal siges at selvom jeg er tyrker, er jeg stor fan af rugbrød, derfor eksperimenterer jeg tit med rugbrødsmad i tyrkiske retter. Denne blog bliver nok den første i Danmark, hvor man blander de to landes mad kulturer på et bord, forhåbentligt flere prøver det snart. 

Jeg håber du har nået her til, hvor jeg siger tusind tak for at du har opnået din tålmodigheds grænse og læste det hele. ;)

Snart kommer jeg med en ny blog i hverdagen, så meget jeg kan nå at skrive nu, hvor jeg informerer nærmere om forskellige mad kulturer fra middelhavet, mest fra Antalya og deromkring liggende landsbyer, og krydrer dem med de danske retter, hvor jeg synes absolut en oplevelses værd. OG hvis nu du trænger til en tyrkisk -dansk ret en aften for dig eller for dine gæster, tøv ikke at ringe, jeg kommer. 

Men indtil da, skal du være mere oplyst ift. güveç og læs det her: https://en.wikipedia.org/wiki/Güveç , hvis du vil.

God læselyst og vi ses snart.

Asli